Hvad er fremtidsfuldmagter:

Justitsministeriet har bl.a. på foranledning af advokatbranchen nu fremsat et lovforslag om fremtidsfuldmagter.

Baggrunden er i væsentligt omfang, at der er et ønske om, at personer med f.eks. demenssygdomme skal have mere selvbestemmelse over hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de engang i fremtiden selv mister evnen til det.

Derfor skal de kunne oprette en fremtidsfuldmagt, som fastlægger hvem der kan disponere over deres fremtidige personlige og økonomiske forhold, når det bliver aktuelt.

Der er tale om et længe ventet ”produkt”, og relevante organer som pårørendegrupper, Ældresagen, og altså også advokatbranchen har presset på for at få en procedure helt på plads.

Det arbejdes der nu med i behandlingen, men lovforslaget er fremsat i februar måned for Folketinget, og der kan forventes en vedtagelse senere i år.

Hidtidig praksis:

Som mange ved er det at få lavet en fuldmagt i dag noget man kan gøre på mange forskellige måder i mange forskellige anledninger. Vi oplever i advokatbranchen at rig-tig mange ældre gerne vil have, at deres søn/datter får en sådan fuldmagt, eller også en anden nærtstående – typisk et familiemedlem – men det kan også være andre, som man har den fulde tillid til. Vi kender fuldmagterne fra skifteretsfuldmagter, pengeinstitutfuldmagter og i mange andre sammenhænge, og ofte oprettes disse fuldmagter lidt uensartet, men dog anvendes der tit en egentlig generel fuldmagt, som kan anvendes i alle sammenhænge.

Det er vigtigt at man gør sig helt klart, at selvom der er oprettet en fuldmagt vil fuldmagtsgiveren (typisk den ældre) naturligvis kunne råde selv ved siden af den befuldmægtigede. Det er også den, der har afgivet fuldmagten, der til hver en tid kan tilbagekalde den igen. Sådanne forhold kan imidlertid give familiemæssige uoverensstemmelser, og der kan herske tvivl om hvem der egentlig er befuldmægtigede og til hvad vedkommende er befuldmægtiget til. Det er problematikker vi desværre ofte ser – typisk i forbindelse med en efterfølgende dødsbobehandling.

Ofte er det desværre også således, at fuldmagter først oprettes når det faktisk er for sent! Det giver naturligvis også anledning til en række spørgsmål om hvorvidt den der afgiver fuldmagten faktisk har været i stand til at afgive en sådan fuldmagt, og det kan være uheldigt, navnlig hvis der ikke er fuld enighed i familien!

De nye fremtidsfuldmagter:

Det der har givet anledning til de største drøftelser i udvalgsarbejdet forud for lovforslagets fremsættelse er hvorledes det formelt skal foregå! Der er et ønske om at det skal være en enkel ting at få oprettet en sådan fremtidsfuldmagt, men samtidig er det også væsentligt, at der er et sikkerhedssystem så misbrug undgås.

Forslaget er således, at en fremtidsfuldmagt ikke vil kunne oprettes af fuldmagtsgiveren alene. Det skal vedkendes overfor en Notar – i princippet som når der oprettes et testamente. Fremtidsfuldmagten skal også indpasses i et digitalt system – således at der ved en selvbetjeningsløsning på nettet kan ske en oprettelse digitalt, men efterfølgende skal fuldmagten så vedkendes ved personligt fremmøde hos Notaren – i det Nordjyske ved Retten i Aalborg. Der vil også være en særlig ikrafttrædelsesprocedure. Det er tanken at det er Statsforvaltningen, der efter anmodning fra den befuldmægtigede eller fra fuldmagtsgiveren bliver bedt om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, og det gør Statsforvaltningen så via en tinglysning i Personbogen, således at den befuldmægtigede overfor tredjemand er klart legitimeret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne.

Denne del kan lyde lidt besværlig og formel, men tanken er, at når den befuldmægtigede så skal indgå en retshandel (f.eks. sælge en fast ejendom) kan køberens rådgivere lige kontrollere i Personbogen om fremtidsfuldmagten er sat i kraft – så er alle sikkerhedsregler fulgt, og risikoen for misbrug er efter udvalgets opfattelse minimeret voldsomt. 

Der er også lagt op til, at når ikraftsættelsen er sket, vil Statsforvaltningen have et ”hvilende tilsyn” med den befuldmægtigede, og Statsforvaltningen kan således i princippet i alle tilfælde gribe ind hvis Statsforvaltningen f.eks. gennem henvendelse fra andre bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens interesse.

Fuldmagtsgiveren kan også selv beslutte et mere ”aktivt tilsyn”, og der kan indsættes en tredjepart – f.eks. en advokat eller en revisor – til at føre et tilsyn med den befuldmægtigede. Det er udvalgets opfattelse, at dette sidste hovedsagelig vil ske hvor der er tale om en form for aktiv virksomhed hos fuldmagtsgiveren eller større værdier – måske i form af ejendomme, pantebrevsporteføljer, aktieporteføljer eller lignende. Alle vil imidlertid aktivt kunne vælge dette.

Endelig vil der naturligvis i loven, der bliver vedtaget, være særlige regler om retsvirkningerne, den befuldmægtigedes pligter og om tilbagekaldelse, ændringer og ophør af fremtidsfuldmagten.

Konklusion:

Det er min og hele advokatbranchens konklusion, at der er tale om et produkt, som er meget efterspurgt. Vi tror at mange personer har et brændende ønske om at et nærtstående familiemedlem skal tage de fornødne beslutninger af enhver art på ens egne vegne – hvis man måtte komme i en situation, hvor man ikke selv er i stand til at råde over det. Vi tror at rigtig mange vil lade en sådan fremtidsfuldmagt oprette i tide, og det er hele ideen med loven. Vi kan kun opfordre til at følge med i hvornår loven bliver endelig vedtaget. Den er fremsat som lovforslag nr. 135, og så vil fremtiden jo kun vise, om ikke der ret hurtigt vil blive lavet rigtig mange af den type.

Nibe, den 16. marts 2016

Niels Pedersen,

Advokat.